Befrugtning

Livet for et menneske starter med, at en sædcelle befrugter en ægcelle.

Cirka 14 dage før menstruation, vil der blive løsnet et modent æg fra kvindens æggestok. Ægget fanges i æggelederen og er tilgængeligt i cirka 2 døgn.

Ved samleje finder sædcellerne vej til ægget, ved at svømme fra vagina ud i æggelederne.

Den første sædcelle der når frem til ægget trænger gennem ægcellens cellevæg. I det øjeblik den gør det, sker der en kemisk reaktion i æggets hinde, der sikre at andre sædceller ikke trænger ind.

æg- og sædceller indeholder hver 23 kromosomer. Efter befrugtningen samles de til 23 kromosompar i cellekernen og bliver dermed en blanding af mor og far.

En befrugtet ægcelle kaldes en Zygote.

Æggeledere og livmoder

Billede fra Wikimedia Commons

Tvillinger

Mennesket får som regel kun et barn af gangen, fordi ægget forhindrer at flere sædceller trænger ind.

Men det sker, at ægget deler sig i to, efter det er blevet befrugtet og så får man enæggede tvillinger. De har helt ens arveanlæg og ligner hinanden.

Der kan gå op til 13 dage, før ægget deler sig. Jo tidligere det sker, desto mere ens er tvillingerne.

Hvis ægget deler sig efter 13 dage, kan delingen ikke ske fuldstændigt og de to fostre vil være vokset sammen. Det kaldes Siamesiske tvillinger. I nogle tilfælde kan de skilles ad efter fødslen, men det sker, at de deler vitale organer og så kan det ikke lade sig gøre.

Det kan også ske, at to æg har løsnet sig fra æggestokken og begge bliver befrugtet. Så vil man få det, der kaldes tveæggede tvillinger. De er lige så forskellige som almindelige søskende.