mRNA

RNA er en forkortelse for RiboNucleic Acid (På dansk: ribonukleinsyre). Det består af kæder af nukleotider og er et makromolekyle, ligesom DNA.

RNA indgår i flere af cellens processer. Bla. at kopiere og transportere den genetiske information.

Der findes flere slags RNA molekyler, som alle løser forskellige opgaver. Når vi taler om RNA, er det som regel mRNA (messenger-RNA), vi taler om. Når cellen skal oversætte den genetiske kode til protein, er mRNA bindeleddet mellem DNA og protein. 

Det sker ved at de to DNA strenge skiller sig ad midlertidigt. Proteiner binder sig til DNA og er medvirkende til, hvormeget af generne der skal overættes. Et enzym der kaldes RNA-polymerase binder sig til proteinerne og aflæser DNA baserækkefølgen.

Samtidig sætter RNA-polymerasen RNA-nukleotider sammen, så der kommer en mRNA-streng oven på DNA-strengen. mRNA-strengen er en kopi af den aflæste DNA-streng. Herefter samler DNA-strengene sig igen.

I skolen vil du måske opleve at mRNA kaldes bRNA for "besked-RNA"

Proteinsyntese

Ribosomer dannes i cellekernen. De indeholder protein og rRNA (ribosonalt RNA). Når de er dannet, transporteres de gennem celleporerne ud i cytoplasmaen. Her samles de om mRNA, der indeholder information om et DNA protein.

Ribosomer er ansvarlig for, at aflæse den genetiske kode i mRNA.

tRNA (transfer-RNA) leverer aminosyrer til ribosomerne. Ribosomerne laver nye proteiner ved at sætte aminosyrerne sammen, ud fra den genetiske kode der er aflæst i mRNA.

Det kaldes proteinsyntese.

Forskellen fra DNA

Hvor kulhydratet (sukkeret) i DNA er deoxyribose, er det i RNA ribose.

RNA er for det meste enkeltstrenget, hvor DNA er tostrenget

I DNA findes basen Thymin(T). I RNA er den erstattet med Uracil(U).

Når der sker fejl

Hvad nu hvis RNA læser forkert i vores DNA? Ja, så sker der en fejl. En mutation.

Der sker faktisk ret tit. Hos et mennesker sker det 1 million gange om dagen. Men cellerne er smarte. Der er proteiner, der kan reparere de fleste af disse mutationer, så vi opdager det ikke.

Der er andre årsager end "læsefejl" til mutationer. Bla. kan stråling og rygning medføre mutation af celler.

De mutationer der ikke bliver repareret, kan medføre forskellige ting.

Nogen gange dør cellen.

Andre gange er det med til, at vi udvikler os. Feks. laktose tolerance (At vi kan drikke mælk). Det skyldes en mutation, som har været nødvendig engang, for at vi kunne overleve.

I værste tilfælde kan cellen formere sig mere end normalt. Det er disse celler, der er kræftceller.