Ordbog

Her er korte forklaringer til alle cellens bestanddele.

Anafase

Anafase er den fase i mitose og meiose, hvor kromosomerne begynde at bevæge sig til hver sin ende af skillelinien i en celle, inden den deles.

Arvemasse

Arvemassen, arvematerialet eller genomet er et fuldstændigt sæt gener for en organisme. Ud fra genomet kan hele organismen i princippet rekonstrueres.

Cellekapsel

Den ydre overflade på en celle.

Cellemembran

Cellemembranen, også kaldet Plasmamembran, omgiver Cytoplasma.

Cellevæg

En cellevæg er en struktur, der ligger uden på cellemembranen i celler hos bakterier, svampe, alger og planter. Dyreceller har ingen cellevæg, de har kun en cellemembran.

Centriol

Centriolerne er to cylindriske organeller, der befinder sig lige uden for kernemembranen i dyreceller. De har en vigtig funktion når cellen deler sig. 

Fine tråde fra centriolerne (som kaldes tentråde) trækker i hver sin del af de kopierede kromosomer, når cellen skal deles.

Cilium

Et Cilium, også kaldet flagel, fimrehår, flagellum, er et organel, som stikker ud af nogle eukaryote eller prokaryote celler. 

Det er et bevægelsesorgan, som gør at cellen kan bevæge og flytte sig. Det ses feks. på sædceller.

Cytoplasma

Cytoplasma er hele celleindholdet på nær cellekernen. Cytoplasma består af cytosolen, organeller, cytoskelet og næringsdepoter. Der er cytosol, som er flydende, inde i hver eneste celle. Rundt omkring findes cellemembranen, som beskytter cellen.

Cytosol

Cytosol er den væske der befinder sig inde i cellen, men uden for kernen og organellerne. Cytosolen er en del af cytoplasma.

Cytoskelet

Cytoskelettet er et cellulært skelet eller stillads, der findes i cellens cytoplasma. Det findes i alle eukaryote celler og også i visse prokaryote celler.

DNA

DNA er er forkortelse for DeoxyriboNucleic Acid. 

DNA er et kædeformet makromolekyle, som indeholder arvematerialet i alle levende organismer og i mange virus. I organismer med cellekerne ligger DNA næsten altid i kernen

Eukaryot

Eukaryote celler karakteriseres ved tilstedeværelsen af en cellekerne og organeller. Det er bla. mitokondrier, kloroplaster og golgiapparatet.

De eukaryote organismer omfatter dyr, svampe, protister og de fleste planter. De første eukaryote celler menes at være opstået for 1,5-2 milliader år siden.

Flagel

Et flagel, også kaldet cilium, fimrehår, flagellum, er et organel, som stikker ud af nogle eukaryote eller prokaryote celler. 

Det er et bevægelsesorgan, som gør at cellen kan bevæge og flytte sig. Det ses feks. på sædceller.

Genom

Genom, også kaldet arvemassen eller arvematerialet, er et fuldstændigt sæt gener for en organisme. Ud fra genomet kan hele organismen i princippet rekonstrueres.

Golgiapparat

Golgiapparatet er et organel, der blev opdaget i 1898 af Italieneren Camillo Golgi. Det er et membransystem af flade sække og kanaler, som findes i de fleste eukaryote celler. 

I Golgiapparatet færdiggøres koblingen af kulhydrater til de proteiner, der er dannet i cellens endoplasmatiske reticulum, og som overføres til Golgiapparatets en side i små blærer, der kaldes vesikler. De færdige proteiner forlader Golgiapparatets modsatte side i vesikler forsynet med forskellige overflademarkører, der angiver den enkelte vesikels destination.

Golgiapparatet var, grundet dets størelse, en af de første organeller der blev opdaget og studeret.

Kernemembran

Kernemembranen er en tolaget lipidmembran, som adskiller en celles kerne fra cytoplasmaet hos eukaryoter. Det yderste membranlag går i et med det ru endoplasmatiske reticulum.

I Kernemembranen er der små porer som mRNA kan passere igennem.

Kloroplast

kloroplast, også kaldet grønkorn, er et organel i de grønne planters celler. Det er her fotosyntesen foregår. Kloroplast er grønt og det skyldes klorofyl, som er i organellets indre membransystemer, kaldet thylakoider (Fotosyntesemambran).

Kloroplasterne har deres eget DNA (cpDNA) og meget tyder på, at de har været selvstændige organismer, for meget længe siden.

Kromatin

Kromatin er det stof kromosomer er lavet af. Det er en kombinationen af DNA og proteiner, som udgør indholdet i en cellekerne.

Kromatinets vigtigste funktion er at pakke DNA sammen, så det ikke fylder for meget i cellekernen, og at forhindre skade på DNA, samt kontrollere genudryk og DNA-replikation.

Kromosom

Kromosom er en lille struktur, der ligger i cellekernen. De bærer generne (De arvelige egenskaber). Generne består af DNA. Hos dyr og planter er antallet af kromosomer altid det samme for de enkelte arter.

Et menneske har 23 par kromosomer, - Ialt 46 kromosomer. En hund har 78 kromosomer (39 par).

Mitokondrie

Mitokondrier er et organel, der medvirker til stofskiftet i eukaryotiske celler. Mitokondrier kaldes cellens kraftværker, fordi det er her cellernes energimolekyler dannes (ATP). Det sker ved et forbrug af oxygen.

Mitose

Den almindelige celledeling, hvor en celle deler sig i to ens kopier. DNA findes i begge kopier

Meiose

Meiose er den sexuelle celledeling. Kønnede organismer har kønsceller. Når de deles kommer der kun 23 kromosomer med i henholdsvis æg- og sædceller.

Nukleol

Nukleol, også kaldet kernelegemet, er en struktur, der ligger inde i cellekernen på eukaryote celler. De fleste dyre- og planteceller har en eller flere nukleoler. Nogle celletyper har ingen.

Nukleol er det område i cellekernen, hvor rRNA syntetiseres. Her ligger også forstadier til ribosomer. Celler med høj proteinsyntese har brug for mange ribosomer, og har derfor som regel store Nukleoler.

Nukleotid

Nukleotid er en binding af kulhydrat, fosfat og en af de fire baser, Adenin, Thymin, Cytosin eller Guanin, i et DNA molekyle. Nukleotider på hver sin streng i DNA, binder sig sammen i par og samler de to DNA strenge.

Organeller

Cellens organeller kan sammenlignes med kroppens organer. De varetager forskellige funktioner præcis som hjertet, leveren og nyrene.

Peroxisom

Peroxisom er en membranindkapslet organelle, der findes i cytoplasmaen for næsten alle eukaryote celler. De indeholder en række enzymer, feks. peroxidase og katalase, som indgår i forskellige stofskifteprocesser.

Pilus

En pilus er et vedhæng, der minder om hår, som findes på overfladen af mange bakterier og arkæer.

Plasmamembran

Plasmamembran, også kaldet Cellemembranen, omgiver Cytoplasma.

Plasmid

Plasmid er et lille stykke enkelt- eller dobbelt-strenget DNA, i en bakterie eller encellet prokaryot.

Prokaryot

Prokaryoter er celler uden cellekerne og er meget simpelt opbygget. Mange mikroorganismer er prokaryoter, feks. bakterier.

Ribosom

Kaldes populært Protein-fabrikken. Ribosom dannes i cellekernen og indeholder protein.

Ribosomerne laver nye proteiner ved at sætte aminosyrer sammen, ud fra den genetiske kode.

RNA

RNA er en forkortelse for RiboNucleic Acid (På dansk: ribonukleinsyre). RNA indgår i flere af cellens processer. Bla. at kopiere og transportere den genetiske information.

Vesikel

Vesikel er en lille transportpartikel med en væg af protein og fedtstoffer. Vesikler dannes i alle celler og transporterer forskellige stoffer (fedt, protein, hormoner osv.), enten lokalt inde i cellen eller ud til blodet.