Bakterier

Halvdelen af jordens biomasse er bakterier. Resten er mennesker, dyr og planter. Der er rigtig mange bakterier.

Bakterier består af en celle. De er encellede. Cellen har en cellemembran og som regel også en cellevæg, men ingen cellekerne. Det er bakteriens DNA, der styrer dens livsfunktioner.

Billede fra Wikimedia Commons Public Domain

Bakteriers liv

Bakterier har brug for næring, som de skal bruge til at producere energi til deres livsprocesser.

De fleste bakterier får deres næring ved at nedbryde dødt organisk stof. Det kan være frugt og grøntsager, der blive angrebet af bakterier og svamp. Det bliver langsomt nedbrudt til uorganisk stof, som kan indgå i nye organismer.

Bakterier skal bruge oxygen til at omdanne næringen til energi. Oxygenet kan de få fra atmosfæren. Men ikke alle bakterier har adgang til atmosfæren. Feks. dem der findes i jorden.

Disse bakterier har udviklet en egenskab til at spalte nitrat (NO₃) og udnytte oxygenet derfra.

Bakterier i vand er i stand til at optage oxygen fra vandet (H₂O).

Bakterier formerer sig ved at dele sig. Den laver en nøjagtig kopi af sig selv og sit DNA. Hvis bakterierne er tæt på hinanden, kan de udveksle DNA og opnå nye egenskaber, hvilket kan give nye sygdomme for mennesker.

Hvis leveforholdende er dårlige for bakterier, kan de gå i dvale i årevis. Gør de det kalder man dem for spore. På den måde kan dens DNA overleve høje temperaturer eller mangel på vand. Når forholdende igen er gode, bliver sporen igen til en bakterie og kan begynde at dele sig.

Huller i osten

Bakterier anvendes kontrolleret i vores madvarer, for at tilføre smag.

Feks. laver vi tykmælk og yoghurt ved at tilsætte bakterier til mælk. Bakterierne omdanner sukkeret i mælken til mælkesyre. Mælken bliver sur og klumper sammen, så den bliver tykkere. Når det har fået den smag vi gerne vil have, standser man processen og sætter den på køl. Så kan den holde sig en uges tid.

Ost er også fremstillet af mælk og bakterier. Først tilsætter man et enzym, der gør at mælken klumper sammen til en ostemasse. Herefter tilsætter man forskellige bakterier, der spiser af osten.

Mens bakterierne spiser udleder de kuldioxid. Den kan ikke komme ud af osten og derfor opstår der huller i osten. Det er luftlommer, hvor kuldioxiden har været.

Andre oste har blå-grønne eller røde mønstre indeni. Det er svampe der vokser i osten og giver den smag.