Celledeling

Celledeling er en af cellens vigtigste funktioner. Det er celledeling der er årsag til at organismer kan vokse, formere sig og reparere sig selv, hvis de går i stykker.

Det gælder både encellede organismer, som bakterier og virus, og flercellede som dyr og planter.

Der er to slags celledeling:

• Mitose
  • Mitose sørger for at organismen vokser og reparere sig selv. Mitose kan opdeles i en simpel og en kompleks deling
  • Simpel deling er almindelig for prokaryote celler (feks. bakterier), der deler sig i to ens celler, når den har opnået en rimelig størrelse. Det kan gå meget hurtigt. Nogle bakterier deler sig hvert 20. minut.
  • Kompleks deling sker i eukaryote celler, hvor kromosomer også skal kopieres.
• Meiose
  • Hvis en eukaryot organisme har to køn (En han og en hun), formerer disse sig ved hjælp af sexuel celledeling, kaldet Meiose. Her kopieres kun 23 enkelte kromosomer over i æg- og sædceller. Ved befrugtning smelter æg- og sædcelle sammen til en celle, og samler de 23 kromosmer fra hver, så vi igen har en celle med 23 par kromosomer.

Mitose

Mitose starter, når der er behov for det. Det kan være en brækket knogle, der skal vokse sammen, et sår der skal hele eller organismen skal vokse sig større.

Ved denne almindelige celledeling, skal alle informationer med over i den nye celle. Derfor får hver eneste nye celle en kopi af DNA.

Alle celler i hele organismen indeholder de samme informationer. Det er med til at sikre at alle celler, kan lave nye celler.

Alle celler indeholder hele DNA strengen, men de udvikler sig til forskellige slags celler. Allerede i fosterudviklingen , bliver de enkelte celler tildelt forskellige opgaver. Nogen bliver hudceller, andre bliver muskelceller osv. Det kaldes celledifferentiering.

Celler deler sig i hele organismens liv og udskifter gamle celler med nye, men når vi bliver ældre nedsættes vores stofskifte og cellerne deler sig ikke lige så tit.

Hver gang DNA kopieres bliver det slidt. Til sidst kan det ikke mere og organismen vil dø. Livet varer ikke evigt.

Meiose

Når der skal dannes kønsceller (ægceller og sædceller), sker der en reduceret deling, hvor antallet af kromosomer halveres. Meiose kaldes derfor også reduktionsdeling.

For mennesker betyder det at kønsceller kun har 23 enkelte kromosomer (Hvor andre celler har 23 par)

Årsagen er at ægcellerne bærer moderens gener og sædcellerne bærer faderens. Når ægcellen befrugtes med sædcellen, smelter de sammen til en celle, der får 23 kromosomer fra hver, som så danner de 23 kromosom par.

Den nye celle er en lige blanding af gener fra mor og far. Hvorfor er to søskende så ikke helt ens? Nå en celle deles, laves der jo en nøjagtig kopi. Ja....og nej, æg- og sædceller er ikke helt ens.

I Meiosen kan der ske krydsning mellem generne i kromosomerne. De bytter simpelthen plads i kromosomerne og derfor er cellerne aldrig helt ens.

Børn er en blanding af mor og far, men søskende er ikke nøgatige kopier af hinanden. De vil dog næsten altid have nogle fælles træk og ligheder.