Hvad er elektricitet
Det kan man faktisk ikke spørge om, for elektricitet findes ikke, i hvert fald ikke for sig selv. Eller også må man svare at elektricitet er mange ting. Det kan være elektrisk strøm, elektrisk ladning, elektrisk energi osv.
Men når vi til daglig siger at noget er elektrisk, så mener vi som regel at det er et elektrisk kredsløb, hvor en elektrisk ladning føder en elektrisk strøm, der løber gennem en elektrisk leder og danner en elektrisk spænding …som feks. får en pære til at lyse. Pæren omsætter den energi der er i strømmen til varme og udsender lys. Samtidig er den en modstand i kredsløbet.
Hvis ikke der er en modstand i et kredsløb, vil man have det der hedder en kortslutning.
Elektrisk strøm
En elektrisk strøm er en strøm af elektroner, der løber gennem kredsløbet. Hvis strømkilden er et batteri, strømmer elektronerne fra batteriets minuspol til dets pluspol. Herved opstår den spænding, som vi kan udnytte, feks. til at få en cykellygte til at lyse.
Det samme sker når man sætter en lampe i stikkontakten. Elektronerne løber ud af det ene hul i kontakten, gennem lampens pære, som yder den nødvendige modstand og tilbage gennem det andet hul i kontakten.
Minus til plus
Bemærkede du at der stod at elektroner løb fra minus til plus? – Det er fordi elektronerne er negativt ladede, at det forholder sig sådan. Strømmen derimod løber fra plus til minus – Altså den modsatte vej.
Et kredsløb
Et meget simplet kredsløb der viser en strømkilde og to elektriske ledere der er forbundet til en pære.