Hvad er magnetisme?

Magnetisme er en egenskab, der findes i alle atomer. Men kun få af dem kan arrangeres, så materialet bliver magnetisk, som vi kender det.

Magneter kender alle. Vi har dem i vores legetøj, feks GeoMag og Briotog. De bruges til at hænge ting på køleskabet og meget mere.

De bruges også til at producere energi ved hjælp af induktion i generatore.

Vi er i stand til at lave elektromagneter, hvor vi kan tænde og slukke for magneten, når vi har brug for det.

Magnetisme og atomer

Både neutroner, protoner og elektroner i et atom er magnetiske.

Elektronerne er arrangeret sådan, at de to og to går sammen og udligner hinandens magnetisme.

I nogen grundstoffer er det ikke muligt, at parre alle elektronerne og der opstår det man kalder et magnetisk dipolmoment.

Dette er afgørende for om grundstoffet er magnetisk eller kan magnetiseres.

Atomer i faste stoffer er arrangeret i et gitter. I gitteret kan atomernes dipolmoment være parallelt eller antiparallelt.

Hvis dipolmomentet er parallelt, peger alle atomernes magnetfelt samme vej og der opstår en ferromagnetisk ordning. Det betyder at stoffet er magnetisk.

Hvis det er antiparallelt er det ikke magnetisk.

Materialer

De tre mest anvendte materialer til permanente magneter er:

  • Jern
  • Kobolt
  • Nikkel

Men også et stof som Neodym (Grundstof nummer 60) anvendes. Faktisk er neodym magneter de stærkeste man kender til.

Fælles for de stoffer der kan laves til permanente magneter er, at de er ferromagnetiske.

Materialer der er magnetiske, så du kan sætte en magnet på dem kaldes paramagnetiske. Stort set alle metaller er paramagnetiske. Du vil nok opleve at de ikke er magnetiske. Din magnet vil ikke sidde fast på aluminium. Men materialet reagerer alligevel på magneten.