Hvad er molekyler?

Når to eller flere atomer bindes til hinanden, kalder man det et molekyle.

Et molekyle består altså af flere atomer. Et eksempel er vand (H2O). Her sidder to hydrogen atomer sammen med et oxygen atom.

Et molekyle kan også være samensat af kun én slags atomer. Det kunne være ren ilt (O2), hvor atomerne altid sidder sammen to og to.

Dit DNA er også et molekyle, der består af mange hundredetusinde atomer. Der findes ingen grænse for hvor mange atomer man kan sætte sammen i et molekyle.

Molekyle modeller

Selvom der er flere atomer i et molekyle, er de stadig så små at man ikke kan se dem. Ikke engang i mikroskop.

Derfor laver man modeller med kugler som atomer og sætter dem sammen til molekyler.

  • Molekyler er sammensat af mindst to atomer
  • Et molekyle er den mindste enhed af et stof
  • Et stof består af molekyler
  • Molekyler består af atomer
  • Atomer består af protoner, neutroner og elektroner
Vandmolekyle

På billedet her er der sat to hvide hydrogen(H) og et rødt oxygen(O) atom sammen, for at vise en model for vand (H2O). 

Alle molekyler kan bygges på den måde, bare man har "atomkugler" nok.


H2O

Det er elektronerne der holder molekylet sammen. 

Hvis vi prøver at se lidt mere på vand molekylet.(H2O) Det består altså af 2 hydrogenatomer og et oxygenatom.

H2O grafisk fremstillet

Elektronerne binder atomerne sammen til et molekyle og skaber elektrisk balance omkring kernerne.

Kemisk betegnelse

Vand molekylet kaldes, som du ved H2O og det er forholdsvist nemt at bygge som atom model, der er kun tre kugler.

Men hvis man skal bygge store molekyler bliver det mere komplekst. Derfor bruger kemikere også en anden model, hvor de tegner molekylet. Det ville se sådan her ud:

H-O-H

Man kan udbygge molekylet ved at sætte streger opad og nedad og helt store molekyler tegnes i 3D.

Bemærk at "H" har fat i begge sider af "O", men ikke i hinanden (Ligesom molekylemodellen). Det er fordi virkeligheden er sådan. Hydrogenerne har fat i oxygenet hver for sig og sidder med en indbyrdes vinkel på 104,5 grader.