Budget

Et budget er en forventning, til hvordan ens økonomi ser ud, for det kommende år.

Alle bør lægge et budget, der viser ens indtægter og udgifter. Hvis man gør det, har man et godt overblik over hvor mange penge man har til overs.

Et budget bør indeholde alle faste udgifter, altså dem man man ved kommer og nogenlunde kender størrelsen på.

Man kan godt budgettere et beløb til uforudsete udgifter, feks. reparation på bilen. Hvis de ikke bliver brugt, fordi bilen ikke gik i stykker, så kan man jo hæve dem, når året er omme.

Indtægter

Indtægter er de penge der kommer ind på din konto. Det er feks din løn, men for nogen er det også børnepenge eller boligstøtte.

Det er med de penge du skal betale dine udgifter.

Normalt får man løn en gang om måneden. I budgettet skriver man sin løn ind hver måned.

Men nogle indtægter kommer ikke hver måned. Børnepenge får man hvert kvartal, altså hver tredie måned.

Budgettet vil hjælpe dig med at finde ud af præcis hvor mange penge du har hver måned, så du kan få sat penge til side til dine udgifter.

Udgifter

Udgifter er alle de penge du skal betale. Det er husleje, forsikring, telefon abonnement, elregningen osv.

Mange udgifter skal betales hver den første i en måned, men der er også rigtig mange, der kun skal betales en gang i kvartalet, og nogle kun en gang om året

Derfor er det vigtigt at man hver måned får sat penge til side, så man har nok penge til at betale de regninger, der kun kommer en gang imellem

Hvis din forsikring koster 1200 kroner om året og skal betales 1. januar, så er det vigtigt at du hver måned sætter 100 kroner til side, så du har 1200 kroner når regningen kommer.

Et budget hjælper dig med at få det overblik.

Hvordan gør man

Der findes flere måder at lave budget på, men grundlæggende går det ud på, at få alle sine udgifter og indtægter lagt ind i en kalender og trukket udgifter fra indtægter.

Det skulle meget gerne give et overskud af indtægter, ellers har man et problem. Der er noget man ikke har råd til og man er nødt til at skære nogle udgifter væk.

Her ved siden af kan du se et eksempel. Det er lavet på Privat-Budget.dk, som er et godt værktøj til at lægge budget.

Eksempel